Bella Mallorca er partner med europas førende lavprisflyselsab Airberlin. Det betyder at vi kan vi tilbyde markedets billigste flypriser

Läs mer »

down up
 

søg overnatning

 

I - Team Svendborg cykler til Paris

Bella Mallorca arrangere cykelrejser hvor alle kan være med.
Så har du lyst til at prøve kræfter med de udfordrende og smukke bjergruter på Mallorca, arrangere vi cykelrejser 2 gange om året. 
Læs mere her...

  

 

Cykelleje

Hos Bella Mallorca kan du leje kvalitetscykler til landevejs-, bjerg- og bykørsel. Alle cykler har en meget høj standard og cyklerne er meget vedligeholdte.   læs mere.....

 

Byer som passeres på rute B2.

 

Port de Sóller

Selv de lokale Mallorcinere bruger denne by som udflugtsmål. Det siger lidt om kvaliteterne i det lille, idylliske fiskerleje.  læs mere.....

 

Sóller

Byen Sóller er virkelig stemningsfuld og smuk, med små, maleriske gader og gamle, velbyggede huse.l.   læs mere..... 

 

Fornalutx, prisbelønnet by

Fornalutx betragtes som et enestående eksempel på en original og velbevaret spansk bjergby af ekstraordinær skønhed.  læs mere..... 

 

 Øvrige

 

Puig Major

Puig Major er Mallorcas højeste bjerg og er en del af bjergkæden Tramuntana  læs mere.....

 

Tramuntana

Mange mener, at et af de smukkeste områder i hele middelhavsregionen er Mallorcas vestkyst, som totalt domineres af bjergkæden  Tramuntana. læs mere..... 

 

Santuari de Lluc

Klostret Santuari de Lluc et af Mallorcas mest hellige steder og tiltrækkeri titusindvis af pilgrimme. læs mere.....

 

Viadukten p Puig Major.jpg

Sóller ► Alaro ► Puig Major ► Sóller

 

Rute 2 er efter vores mening en af de smukkeste ture vi har kørt og turen stiller lidt større krav til konditionen og lårmusklerne end rute 1. Turen består af nogle relativt krævende strækninger, men ikke mere end de fleste kan klare. Turen er på 88 km. og samlet ca. 1850 højdemeter.

                                                                            Klik på kortet for af forstørre

Rutebeskrivelse

Turen starter med at køre op af Sóller bjerget til Coll de Sóller. Man bliver en smule overrasket over at stigningen faktisk starter meget tidligere end man tror. Den starter nemlig allerede i Sóller – et pænt stykke før den faktiske opkørsel. Her skal den lidt uerfarne rytter huske på ikke at give den fuld gas for så kan man komme til at mangle lidt ”benzin” sidst på dagen.

Opstigningen fra Sóller er på ca. 7 km med en gennemsnitlig stigningsgrad på 5,7 %. Velbeholden over Sóller bjerget går det nedad ad hovedvej Ma-11 imod byen Bunyola. Drej til venstre og følg skilte til Bunyola. Det er en rigtig hyggelig by og efter Sóller bjerget kunne det måske være en ide at tage en kop kaffe for at komme lidt til hægterne igen. I Bunyola går der tog til Palma. Det er en effektiv måde at komme til Palma på og så slipper man for at finde parkering til bilen.

På vej igennem Bunyola følges skiltene mod byen Orient. Kør mod centrum. Tæt på torvet er der en meget lille vej til venstre. Det ser forkert ud, men det er helt rigtigt. Vejene i Bunyola er meget smalle og dårlige. Følg vejen og pludselig befinder man sig på opkørslen. Det er en relativt skrap opkørsel, som fortsætter i ca. 10 km med en stigningsgrad, som svinger mellem 5-6 %. Efter stigningen kører man igennem et smukt kuperet landskab med olivenlunde, appelsinplantager og andet godt.

I Orient er der mulighed for frokost og et fortjent hvil. Der ligger en rigtig hyggelig restaurant lige inden man kører ud af Orient. Stor terrasse og god mad til prisen.

Med maven fyldt op går det stadig lidt op og nedad (mest nedad) mod byen Lloseta. Her bliver det en smule kompliceret at finde vej mod byen Selva, som er den sidste by inden en ny og udfordrerne opstigning begynder.


Skiltningen er dårlig men med øjne og øre åbne lykkes det som regel at finde den rigtige vej. Følg skiltene mod Lloseta centrum. Det går en smule opad og du når hurtigt til et sted hvor vejen deler sig. Vejen til venstre fører mod centrum. Du skal til højre. Fortsæt lige ud til du når et Y-kryds. Her ser du for første gang et skilt mod Selva. Følg nu blot skiltene mod Selva.

Landskabet er typisk Mallorcinsk og her skal du blot nyde turen og samle kræfter til de kommende stigninger, som venter i Selva og resten af turen tilbage til Sóller.

Vel ankommen til Selva starter turens største udfordring, bjerget Puig Major. I starten af stigningen og lige før en stor lædervare virksomhed, ligger der et lille supermarked på venstre side af vejen, hvor det vil være en god ide at proviantere en smule og få fyldt flaskerne op. Nu går turen op i himlen mod klostret Lluc. Ruten består af en ca. 14 km stigning med en gennemsnitlig stigningsgrad på omkring 6 %. Vejen har visse steder set bedre tider og der kan være forholdsvis meget biltrafik. Turen går gennem skovklædte skråninger og når til sidst et knudepunkt hvor vejen drejer mod højre til Pollensa. Følg vejen ligeud (altså IKKE til højre). Stigningen fortsætter ubarmhjertigt endnu ca. 5 km. Man kan dog også vælge at drikke noget læskende på restauranten i knudepunktet inden turen går videre.

Herfra er det bare at bide tænderne sammen og holde kæden stram. Resten af vejen tilbage til Port Soller er hård men også rigtig god. På vejen passeres frakørslen til Sa Calobra. Er der ekstra krudt i benene, kan du køre derned og op igen. Der er ca. 10 km hver vej med gennemsnitlig stigningsgrad på over 7 %. Turen er i forvejen hård, så hvis du ikke er jernmand/kvinde så gem afstikkeren til en anden dag. Turen til Sa Calobra bliver beskrevet i Rute 3.

Forbi Sa Calobra går det igen op, op, op indtil man når tunnelen. Du passere søerne Embassament de Gorg Blau og Embassamen de Cuber på din venstre side. Efter lidt blandede op og ned kørsel kommer du til en militærforlægning på din venstre side. Herfra kan man én gang om året cykle (på mountain bike) hvornår? op til toppen af Puig Major – øens højeste punkt. Her starter også dagens sidste mindre stigning. Når du rammer den næste tunnel er det bare at holde på hat og briller. Det går stærkt og det er sjovt. 14 km nedkørsel.

Vel nede af bjerget kan du være stolt af dig selv og du fortjener helt sikkert noget meget koldt og læskende. Nogle foretrækker Cola andre noget andet og mere skummende. Valget er dit.

 

God fornøjelse

 

Højdediagram for rute B2

 
                                                                         Klik på grafen for at forstørre