Bella Mallorca er partner med europas førende lavprisflyselsab Airberlin. Det betyder at vi kan vi tilbyde markedets billigste flypriser

Läs mer »

down up
 

søg overnatning

Attraktioner\Es trenc\Es Trenc - Cala Millor 055.jpg

Hvis du længes efter at nyde livet ved en rigtig ”Bounty-strand” skal du tage til Mallorcas nok smukkeste strand, Es Trenc. Dette er en af Mallorca mest kendte strande, der helt har undgået hotelbyggeri, da den ligger i en nationalpark. Faktisk er dette det eneste sted på Mallorca, hvor der stadig findes en lang strand uden hotelbyggeri. Her er flere bugter med kilometervis af fint, hvidt sand og klitter bagved. Vandet er flot farvet i alle de blå nuancer.
Naturen her er helt anderledes end de små strande på sydøstkysten, og faktisk minder Es Trenc mere om Vesterhavet (bortset fra at vandet er varmere og farverne noget flottere). Lavt vand langt ud gør den meget velegnet til småbørn. Denne strand er en af de ganske få vestvendte strande på Mallorca, hvilket gør den til et oplagt sted at nyde solnedgangen. Solstole/parasoller udlejes, og der findes en velassorteret bar på stranden.
Selvom stranden ligger ret langt væk fra de store turistområder, kommer der alligevel mange mennesker her, specielt i weekenderne, og solstolene bliver forholdsvis hurtigt udsolgt. Men hvis du bevæger dig lidt længere væk fra området med solstole og strandbaren, så kan man godt finde sig en lille, uforstyrret plet. I den sydlige ende holder nudisterne til.
Turen til Es Trenc går ad en smal vej ned forbi de store saltindvindingsområder, som Ses Selines er kendt for. Det er store bassiner med havvand, som fordampes af solen, så havsaltet ligger tilbage. Bassinerne er meget fotogene, med nuancer fra violet til lyseblå, alt efter saltindholdet og solens position.


Vejen til stranden:

Tydeligt skiltet fra vejen mellem Campos og Sa Colonia de Sant Jordi, 3 km fra Sa Colonia de Sant Jordi. Den nordlige ende af Es Trenc kan nås ved at køre til Ses Covetes.

Strand: Fint, hvidt sand
Størrelse:

1.900 m lang, 20-30 m bred

Adgangsforhold:

P-plads lige ved stranden. Det koster 6 Euro at parkere

Besøgende: Mange
Faciliteter: Parkering, WC, bruser, strandbar
GPS koordinater: 39° 20’ 17” N - 2° 59’ 25” E