I ruinbyen Pollentia blæser de historiske vinde mere end to tusind år tilbage. Dengang var stedet en blomstrende, romersk by - den mest betydningsfulde på hele øen. I gaderne promenerede moderigtige romerinder i de seneste togaer, kjoler og slag fra byens berømte skræddere og vævere. Vogne lastet med tekstiler transporterede varene til kysten, hvorfra de blev fragtet til Rom og mange andre egne af romerriget (Det siges, at selveste Gajus Julius Cæsar foretrak kapper fra Pollentia). Med sig tilbage bragte skibene blandt andet keramiske artikler, legeredskaber, glasting, landbrugsredskaber og smykker.
Pollentias grundlæggelse skete samme år som romerne erobrede Mallorca. I den anden puniske krig mellem Kartago og romerriget, støttede Mallorca den kartagensiske kolonimagt i kampen mod Rom, og undervejs lykkedes det de mallorcinske slyngekastere at afværge en invasion af den romerske admiral Magon. Men i år 123 f.v.t. blev øen endegyldigt indtaget af Konsul Quintus Cæcilius Metellus og øen kom under romerrigets kontrol. Det fortælles, at konsulen havde beskyttet de romerske skibe mod slyngekasternes sten med ophængte dyreskind. Romerne grundlagde byerne Palmaria, som betyder ”sejrens palme” (i dag Palma), og Pollentia, som betyder ”den mægtige”.
Konsulen Metellus fik tilnavnet Balearicus og deporterede omkring 3.000 ikke-italienske krigsveteraner fra det spanske fastland til Mallorca. I Pollentia opførtes betydelige militære garnisioner. Senere (omkring vor tidsregnings begyndelse) sendte Kejser Augustus yderligere et antal kolonister til øen, og Pollentia fik status af officiel romersk koloni.
Pollentia voksede og blomstrede under det romerske riges glansperiode. Byen menes at have været ca. 600 x 300 meter, hvilket for den tid var en anseelig størrelse. Økonomiske problemer og stigende udfordringer med at forsvare byen varslede imidlertid  nedgangstider i det andet århundrede evt. omkring år 435 bliver byen endegyldigt indtaget, hærget og ødelagt under vandalernes invasion på øen. Den før så smukke by blev en forladt spøgelsesby og bygningerne forfaldt. Nogle hundrede år senere blev mange af de resterende byggematerialer anvendt til den nye by som blev opført delvist ovenpå Pollentia, nemlig Alcudia, som stadig er by den dag i dag. De sidste rester af Pollentia blev dækket med sand og glemsel.
Op igennem middelalderen drøftede de lærde indædt Pollentias mulige beliggenhed, og under enkelte sporadiske udgravninger fandt man da også nogle bemærkelsesværdige effekter, herunder en buste af Kejser Augustus.  
 Alligevel var det først i 1920’erne og 1930’erne at systematiske udgravninger efter den svundne by Pollentia tog fat. I år 1952 lykkedes det så spanske arkæologer at gøre den amerikanske William L. Bryant Foundation interesseret i sagen, således at fonden dels opkøbte et hus i Alcudia til hovedkvarter for det arkæologiske arbejde, dels opkøbte et areal hvor det tidligere romerske teater befandt sig. Frem til i dag har fonden gennemført en lang række udgravninger i Pollentia med deltagelse af spanske og amerikanske arkæologer.

Udgravningerne pågår stadig i disse fire områder:
• Boligområdet - Sa Portella
• Forum
• Begravelsespladsen
• Teatret
Kun boligområdet og teatret er tilgængelige for offentligheden.

Sa Portella

Efter klassisk romersk stil var byplanen for Pollentia udformet med lige gader vinkelret på hinanden orienteret henholdsvist nord/syd og øst/vest. I boligområdet Sa Portella er udgravet resterne af fire huse. Den sydlige del af "Huset med bronzehovedet" blev desværre delvist ødelagt under udgravning af en grøft i år 1936, så kun otte værelser er delvist intakte. Huset har sit navn efter et smukt bronzehoved af en ung pige, som blev fundet i et af værelserne. Huset er rektangulært (34 x 8 meter!) med et atrium med tre søjler langs hver side. I den ene ende af huset findes en brønd. Huset er fra det første århundrede fvt. og har formentlig været beboet indtil ca. 400 e.v.t.
På den anden side af gaden, som er forsynet med en tre meter høj port, ligger den bedst bevarede bolig, "Huset med de to skatte". Dette hus dateres til tiden omkring Kejser Augustus, og har fået navn efter to store møntfund fra det 3. og 4. århundrede. Midt i huset (23 x 20 meter!), omgivet af 10 store værelser, ligger det store atrium. Her befinder sig det såkaldte ”impluvium” til opsamling af regvand fra husets tage. Impluviet er omgivet af en kolonnade, ligesom der også er søjler foran husets facade. Desværre har det smukke herskabshus lidt en del overlast, men det gør alligevel et imponerende indtryk.
  

Forum

Midt i Pollentia lå Forum, som var centrum for alle administrative, forretningsmæssige, religiøse og juridiske aktiviteter. Alle de offentlige bygninger lå på denne plads. Den største bygning var Capitol templet for romernes treenighed: Jupiter, Minerva og Juno. De fleste blokke er fjernet og brugt til andre formål, men der står dog stadig en del af murene. Templet var 24 x 18 meter. Herudover lå der to mindre templer og en række forretninger. De fleste forretninger havde et baglokale som i en gammeldags købmandsbutik. Der er også fundet vægte og stenlodder. Ved slutningen af det 3. århundrede blev Forum ødelagt og senere anvendt som begravelsesplads. Området er endnu ikke fuldt udgravet.

Begravelsespladsen

Mere end 200 romerske og tidlige kristne grave er afdækket på Forum området. Gravene er simple, og ligene er blot lagt ned med ansigtet opad og vendt mod øst. En del grave er indhugget i vægge, hvilket viser, at de er lavet efter at Forum er blevet forladt. I nogle få tilfælde er der fundet simple offergaver som en krukke eller en mønt. Gravene er fra det 4. og 5. århundrede.

Arkæologisk museum - Museu Monográfic de Pollèntia.

Det lille arkæologiske museum, lige overfor kirken, er indrettet i en bygning fra det 14. århundrede. Bygningen har tidligere tjent som hospital for byens fattige. Museet indeholder en mindre samling af fund fra udgravningerne af Pollentia. Mange genstande er imidlertid transporteret til Palma eller det spanske fastland. Udstillingen omfatter blandt andet fire marmorstatuer i naturlig størrelse: en mand, en kvinde, en soldat og en romer i toga. Alle statuer mangler hovedet. Forklaringen er den, at velhavende borgere i datidens Pollentia havde modeller stående af de mest prominente gæster de kunne få. Når en sådan person kom på besøg, blev tjenestefolkene bedt om at montere den pågældende persons hoved på kroppene. 

Det romerske teater

Teatret er hugget direkte ind i en skrånende klippe, engang i begyndelsen af det første århundrede f.v.t. - formodentligt under Kejser Augustus' regeringstid. Der har oprindeligt været 11 rækker med ca. 2000 siddepladser (auditoriet), hvoraf de midterste er bedst bevaret. Auditoriet var opdelt i fire afsnit af tre rækker. Scenen, som har været rektangulær, er der næsten ingen spor af, bortset fra enkelte stolpehuller i fundamentet. Teatret er det mindste af de romerske teatre, som er fundet i Spanien.