- Udlejning af ferieboliger over hele Mallorca - Mere end 150 villaer, fincaer og lejligheder

Tlf. +45 27 31 37 05
info@bellamallorca.dk

Mere om Mallorca

Søg via husnummer:

Brug for hjælp?

Har du problemer med at booke online ??

Ring til os på tlf. +45 27 31 37 05

Telefonerne er åbne:
Alle hverdage fra kl. 09.00 - 17.00.

Fakta og info om Mallorca

Mallorca er Middelhavets juvel – en ædelsten med så mange facetter, at alle kan finde sider, der fascinerer netop dem. Mallorca er naturligvis sol, strand og vand, men også meget, meget mere. Afslapning og fest, men også oplevelser. For dem der ønsker det og har blik for det, vil Mallorca folde sig ud i skønhed og fortællinger med en sjælden rigdom.

For Mallorca har også enestående natur, kultur og historie. En usædvanlig spændende og farverig historie. Mange forskellige folkeslag har i tidens løb koloniseret øen, hvilket Mallorca den dag i dag bærer tydeligt præg af. Historiens vinde er gang på gang blæst ind over øen, som har haft besøg af både fønikerne, romerne, vandalerne, tempelridderne og araberne, foruden naturligvis folk fra forskellige egne af Spanien.

Mallorcas til tider dramatiske historie er synlig for enhver besøgende, der kigger efter den. Sporene er overalt. Bygningsværker, togbaner og selv visse mallorcinske familiers stamtræ vidner om en omskiftelig og enestående historie.


Besøg for eksempel katedralen La Seu og tænk på, at den blev bygget, fordi en kun 20-årig konge af en spansk provins i år 1229 lovede Jomfru Maria en katedral mod at blive skånet i en storm der rasede, mens han med sin invasionsstyrke var på vej mod Mallorca. Stormen løjede af, kongen overlevede, invaderede Mallorca og byggede en katedral.

En 20-årig knægt, for næsten 800 år siden. Katedralen står her stadig som konkret bevis på indfrielsen af hans løfte til de højere magter. Sådan har fortidens helte og skurke, lykketræf og tragedier, alle sat deres ”stempel” på det Mallorca, alle har mulighed for at opleve i dag.

Det er Mallorcas unikke kombination af natur, kultur og historie – samt naturligvis det attraktive klima – som igennem tiden har tiltrukket besøgende udefra. Tidligere har kendte personer som fx forfatteren Agatha Christie og Storbritanniens premierminister i midten af 1900-tallet, Winston Churchill, været ”stamgæster” på Mallorca, ligesom både den engelske og spanske kongefamilie har aflagt øen jævnlige besøg.

Også i vore dage tiltrækker øen kendte personer. Fra Danmark har f.eks. både komponisten Bent Fabricius-Bjerre og den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon haft fast bolig på øen, ligesom berømte udlændinge som f.eks. skuespilleren Michael Douglas, Formel-1 stjernen Michael Schumacher, og fotomodellen Claudia Schiffer, stadig har det.

Book din Feriebolig på Mallorca her.

Apoteker på Mallorca
Apotek (på spansk Farmacia), kan kendes på det grønne kors, som hænger udenfor butikken.
Åbningstider er mandag - fredag 09.30-13.30 og 16.30-20.00 samt lørdag 09.30-13.30. Søn- og helligdage (se opslag på dør).

Nyttige telefonnumre Brand og redning

Ambulance (ambulancia): 061
Nationalt politi (policía nacional): 091
Lokale politi (policía municipal): 092
Civilgarden (guardia civil): 062
Brandvæsenet (bomberos): 080

Generel nødsituation: 112

Banker på Mallorca
Bankerne har åbent alle hverdage fra kl. 08.30-14.00.
Udenfor mange af bankerne er der hæveautomater, som tager de mest gængse kreditkort Visa, MasterCard med flere. Bemærk at hæveautomater der ikke står ved en bank kan have høje gebyrer og dårlig vekselkurs.

Drikkepenge på Mallorca
Betjeningen på barer og restauranter er som regel inkluderet i prisen, men det hører stadig til god tone at lægge 5-10 % oveni prisen, vel at mærke, hvis du er tilfreds med servicen.

Fodbold på Mallorca

Real Club Deportivo Mallorca som øens fodboldhold hedder spiller pt i anden division Segunda Division. Kluben startede i 1916 og har lange stolte traditioner, men desværre kun et trofæ. Billetter kan som regel købes på stadion på kampdagen. Det er sjældent at der er udsolgt på Iberostar Estadio, der har 23.142 sæder. Bus 6 og 8 kører lige til døren. Stadion ligger 3 kilometer fra Palmas centrum.

Forretninger på Mallorca
Forretningerne holder normalt åben fra ca. kl. 09.30-13.30 og 17.00-20.00 mandag til lørdag, (bemærk at nogle butikker har lukket efter siestaen lørdag), og hele søndagen er der lukket.
I hotelområder har mange butikker åbent hele dagen også om søndagen.

Golf på Mallorca

Der er rige muligheder for at dyrke golfspillets ædle kunst i smukke omgivelser på Mallorca. Der er flere forskellige golfbaner af international standard på øen. Det koster naturligvis en greenfee at spille golf. Golfudstyr kan lejes eller man kan tage sit eget golfudstyr med.

Hesteridning på Mallorca

Der er forskellige udbydere af hesteudlejning rundt omkring på øen. Vær opmærksom på at tegne en rejseforsikring inden du lejer en hest.

Hvad koster cigaretter på Mallorca?

Prisen på cigaretter er fastlagt af staten, cigaretter sælges fra kiosker og automater. Prisen er cirka 45 kroner for en pakke cigaretter.

Hvor lang tid tager det at flyve til Mallorca?

Det tager cirka tre timer at flyve til Mallorca fra CPH til lufthavnen i Palma.

Hvor ligger Mallorca?

Mallorca ligger øst for det spanske fastland mellem 39°15?40? og 39°57?40? nordlig bredde og 2°19?38? og 3°28?42? østlig længde. Mallorca ligger øst for Valencia ude i havet nord for Algier.

 

Hvor stor er Mallorca?

Øen er cirka 3.460 kvadratkilometer Altså lidt mindre end Fyn.

Klima og vejret på Mallorca

På Mallorca finder du et behageligt subtropisk middelhavsklima, der giver varme og overvejende tørre somre, mens vintrene er milde uden sne og frostvejr. Sommertemperaturerne kan nå over 30 grader celsius, men varmen på Mallorca er ikke så tør som i Danmark, så det bliver sjældent ubehageligt varmt.

Lej en bil på Mallorca

Over hele Mallorca er der bureauer der udlejer lejebiler, både store og små. Det kan sagtens lade sig gøre at leje en bil hjemmefra, så er den klar når du lander i lufthavnen.

Mad og drikke på Mallorca
Mallorcinerne spiser frokost under siestaen, som finder sted imellem kl. 13.00 og 16.00. aftensmaden indtages normalt imellem 20.30 og 24.00. Restaurant-priserne er som i Danmark.

Moms på Mallorca
Moms hedder I.V.A. på spansk, og er normalt inkluderet i prisen. Mange restauranter og barer undlader dog at opgive prisen inkl. I.V.A. Står der "I.V.A no incluido" nederst på menukortet, betyder det at prisen skal tillægges moms på 7%.

Offentlig transport

Der kører både tog og busser på Mallorca, der har et godt system af offentlig transport. Togturen gennem bjergene skal næsten prøves bare for at se udsigten. En billet i byen koster 1.5 Euro, man kan købe klippekort til 10 eller 20 ture.

Tandlæge på Mallorca

I Palma ligger en dansk tandlægeklinik, hvis uheldet er ude. Adresse: C Llaut, 3, 07610 Playa de Palma, Islas Baleares Telefon: +34 971 26 83 90

Hvilken tidszone er Mallorca?

Hvad er klokken i mallorca? Det samme som i Danmark, da de ligger i samme tidszone CET+1

Vaccination

Der er ingen særlig risiko forbundet med at rejse til Mallorca. Sørg for at have de normale vaccinationer i mod stivkrampe på plads, så skulle det gå fint.

Vandreture på Mallorca

Bjergene giver rig mulighed for at røre benene på Mallorca og se nogle absolut flotte syn. Husk at forberede dig hjemmefra med solcreme, vanddunke og vandrestøvler.

Vand fra hanen på Mallorca
Undgå at drikke vand som ikke er kogt eller købt i flaske. Husk også at isterninger er en risikofaktor.

Valuta på Mallorca
I Spanien herunder Mallorca er møntfoden Euro. Kursforskellen imellem danske kroner og euroen er ca. 7,5 : 1. Det betyder at 1 euro svarer til ca. 7,5 dkr.

Windsurfing på Mallorca

Langs Mallorcas nordkyst er der mange udbydere af udlejningsudstyr til windsurfing. Du finder også en windsurferskole på nordkysten.

 

Hvor skal man bo på Mallorca?

Vi har ferieboliger over hele øen med mere end 150 villaer, fincaer og lejligheder. Tag et kig rundt på vores udvalg og find det område, som tiltaler dig mest. Hele øen er indbydende og byder på spændende områder. Grundet øens størrelse, så kan du også nemt nå rundt til øens seværdigheder fra enhver bolig.

Hvor er der smukkest på Mallorca?

Som sagt er hele øen en fantastisk oplevelse, men vi vil især fremhæve 5 byer, som også kan hjælpe dig med, hvor du skal bo på Mallorca.

Palma de Mallorca er den trendy del af Mallorca. Her får du vibes af storby, men det er også kombineret med strand. Palma er desuden øens hovedstad og er derfor altid et kig værd, selvom du ikke bor i byen. Byen ligger op til strand, shopping og lækker mad og drinks.

Pollenca er mere autentisk og er placeret på det nordøstlige Mallorca. Byen er historisk og giver derfor et mere spansk indblik end eksempelvis Palma. Området er smukt, da det er omgivet er skønne bjerge. Tag en tur til byens gamle kirke, der er placeret på et højdepunkt i byen, som giver det smukkeste udblik over byen.

Deia er et romantisk område og er derfor et oplagt sted for par på ferie. Dette område er også placeret i bjergrigt område og derfor også med meget smuk natur. Byen er placeret i det vestlige nord af øen. Oplev lokale butikker og mad på byens snoede gader. Alle der elsker kultur og skøn mad skal bestemt slå et smut forbi Deia eller finde en skøn bolig i området.

Santanyi er placeret i den sydlige del af Mallorca. Denne by er også mere moderne og er bygget op om luksuriøse bygninger og restauranter. Her får du ægte sydlige vibes, som giver dig en perfekt sommer. Byen er heller ikke langt fra stranden, så du kan nemt tage en tur til kysten, hvor du kan få strandoplevelsen. Du kan dog også opleve kultur i denne by, hvis du tager på byens marked hver lørdag, hvor du kan købe de lokale specialiteter.  

Arta er en meget normal by på Mallorca, men det der gør området ekstra specielt er dets smukke natur. Hvis du gerne vil ned og opleve en klassisk by, så vil vi anbefale, at du besøger byen Arta. Byen byder på meget natur og har også en helt særlig naturpark, som du kan besøge.

Hvad koster det at spise på Mallorca?

Hvis du lejer en feriebolig med eget køkken, så kan du meget billigt handle ind til at lave mad på øen. Specielt grøntsager er billige, hvis man sammenligner med det danske marked. Generelt kan du handle ind i supermarkederne på Mallorca for cirka det halve af, hvad det koster i Danmark.

Priserne på restauranterne har med tiden nærmet sig de danske priser, men ligger stadig lige på niveauet under.

Prisen på en øl koster vanligvis cirka 30 kroner og en 2-retters middag ude koster gennemsnitligt 200 kroner per person.

Kan man drikke vandet på Mallorca?

Vandet på Mallorca bliver af myndighederne betegnet som værende godkendt til at drikke. Kvaliteten af vandet svinger dog meget fra område til område, og vi anbefaler derfor at du drikker vand fra flaske. Du kan dog sagtens børste tænder med vandet eller bruge det til madlavning, når det koges.

Hvad koster det at køre taxa på Mallorca?

Taxa er en komfortabel måde at komme rundt på på øen. Det er dyrere end at tage offentlig transport, som ellers også fungerer fint, men er billigere end at køre i taxa i Danmark.

Mallorcas taxaer kører vanligvis på taxameter, men man kan også vælge at aftale en pris med dem før turen starter – dette vil vi anbefale, hvis du skal ud på en længere køretur.

Hvis du skal tage en taxa fra lufthavnen vil der, som i mange andre lande, komme et ekstra gebyr på.

Hvor lang er badesæsonen på Mallorca?

Vejret på Mallorca er så varmt, at badevandet allerede er klart i april og badesæsonen varer langt ind i efteråret. Vejret på Mallorca er meget mere stabilt end i Danmark og i vinteren er graderne også stadig en del højere end herhjemme.

Hvilken bolig kan man bo i på Mallorca?

Vi tilbyder forskellige former for ferieboliger, som du kan bo i på forskellige områder af øen. Først og fremmest tilbyder vi villaer på øen, som du kan leje i skønne områder. Villaerne er især ideelle, hvis I er mange der tager på ferie sammen og gerne vil bo sammen under ferien. Villaerne kan huse mange mennesker, og giver jer også mulighed for at lave mad hjemme og hygge jer sammen om det.

Vi har desuden lejligheder, som også befinder sig rundt på hele øen. Faciliteterne i lejlighederne varierer fra lejlighed til lejlighed. Du kan derfor læse mere om de forskellige lejligheder, så du kan finde en lejlighed, der har de faciliteter som du ønsker til din ferie.

Udover ferielejligheder og villaer, så tilbyder vi også fincaer. Finca betyder simpelt på spansk ‘grund’, og de fleste steder som vi lejer ud har ofte en gård bygget på grunden, der gør det hyggeligt for lejerne at befinde sig i boligen. En finca er en god måde at komme væk fra de mere turistede områder – desuden er mange af fincaerne på Mallorca ret store, da det er tidligere godser og gårde. Vi har mange forskellige varianter, så igen vil vi anbefale, at du tager et kig på vores udvalg og finde den bolig, der passer bedst til dig.   

Kan man leje scooters på Mallorca?

Ja du kan sagtens leje en scooter på Mallorca. Mallorca er præget af små og smalle gader, og derfor kan en god og sjov måde at komme rundt på være på knallert eller en scooter. En scooter vil give dig mulighed for at komme rundt til unikke steder, som du ikke kan nå i bil eller med taxa.  

Kan man dykke på Mallorca?


Mallorca er et skønt sted, hvor du kan dykke og se mange flotte ting. Tag på dyk og se koraller, skibsvrag og smukke grotter, som er en oplevelse uden lige. Uanset om du er nybegynder eller PADI-dykker, så er der noget for alle at se i den blå verden på Mallorca.

Klatring i bjergene

Mallorca er præget af flotte bjerglandskaber, og er også et af de smukkeste områder at klatre i. Du kan mange steder komme på klatre udflugter med instruktører, der viser dig nogle af de bedste og flotteste områder på øen. Du kan desuden også mange steder finde ture, der kombinerer klatringen med canyoning. Da du klatrer i bjergene og ud til kysten, så er der også mange muligheder for at prøve et klippeudspring eller to. Oplev naturen på en ny og spændende måde med et sportsligt pust på en klatretur!

Hvor mange indbyggere er der på Mallorca?

På Mallorca bor der cirka 630.000 mennesker.

Er Mallorca familievenligt?

Mallorca er i høj grad familievenligt, og passer generelt til alle slags ferier. Hvad end du vil på ferie med dine veninder, din familie eller kæresten, så er Mallorca den perfekte destination. Afhængigt af hvem du rejser med, så tag et kig på forskellige områder. Magaluf eksempelvis er ikke så familievenligt, som eksempelvis Arta, Pollenca eller Deia.

Er der gode strande på Mallorca?

Mallorca har mange lækre strande, der har en tropisk vibe over sig. Vandet er turkisblåt og strandene er ofte tilrettelagt med lækre solstole, som kan lejes på daglig basis. Badesæsonen strækker sig desuden fra april til langt hen i efteråret.   

Hvilke kulturelle ting kan man se på Mallorca?

På Mallorca kan du finde mange kulturskatte og seværdigheder. Du kan tage rundt på øen og opleve de mange særlige klostre og kirker, som ofte ligger i flotte omgivelser, Mange af dem er desuden placeret, så man har en rigtig god udsigt over resten af øen – find dem i de store bjergrige områder.

Du kan udover kirker og klostre også finde andre ikoniske bygninger og ting fra eksempelvis middelalderen. Samtidig findes der mange interessante museer, som du kan begive dig rundt i.

I forbindelse med spørgsmålet om kulturelle ting på Mallorca møder vi også ofte spørgsmålet “Mallorca: Charterrejse eller kulturferie?”. På Mallorca kan du nemt kombinere disse to ting, da øen også byder på mange lækre strande, som du kan slænge dig på, når du ikke er ude og se arkitektur og kunst.

Læs mere her https://www.bellamallorca.dk/fakta-info/sevaerdigheder/

Hvor kan man shoppe på Mallorca?

Palma, der er Mallorcas hovedstad, er det perfekte sted til shopping, når du besøger øen. I Palma kan du både finde de helt store designmærker, men også shoppe lokale varer, som du ikke kan finde andre steder. 10 minutters kørsel fra Palma mod Inca kan du også finde Mallorcas Factory Outlet, hvor du kan shoppe lækre varer til ekstra gode priser.