- Udlejning af ferieboliger over hele Mallorca - Mere end 150 villaer, fincaer og lejligheder

Tlf. +45 27 31 37 05
info@bellamallorca.dk

Mere om Mallorca

Søg via husnummer:

Cala D'or

 

Byen Cala d’Or på Mallorca er en oplevelse. At Cala d’Or betyder ”Guld-vigen” forstår man øjeblikkeligt når man ser stedet første gang. De små maleriske strande med kridhvidt sand og det klareste vand, omkranset af stejle klippefremspring, er som hentet direkte ud af en eventyrfortælling, eller fra myten om paradisets have. Smukkere og mere charmerende rammer om en skøn badeferie på Mallorca findes næppe.

Stemningen i den lille by (ca. 3.500 indbyggere) er roligere end andre steder på Mallorca. Uden at byen dog ”sover” på nogen måde. Gågaderne imellem de hvidkalkede huse summer af liv, og på marinaen ligger en række rigtig gode restauranter, hvor man kan spise både spansk og international mad i en behagelig maritim atmosfære.

I havnen ligger luksusyachterne side om side, og kæmper om turisternes opmærksomhed. Her kan drømmene få frit spil.

Nattelivet i Cala d’Or er ikke så vildt som andre steder på Mallorca. Men byen har dog sin andel af natklubber og barer, hvor stemningen i højsæsonen kan være løftet, fra tidlig aften til tidlig morgen.

Cala d’Or var i 1930’erne tilholdssted for mange kunstnere, som fandt inspirationen til deres motiver i de pittoreske bugte, som ud over Cala d’Or også tæller Cala Gran, Cala Esmaralda, Cala Ferrera og Cala Serena.

På Cala Gran er et stort udbud af strandrestauranter og udlejning af vandcykler. Bliver forholdene for trange i de små badebugter, kan man tage de cirka fire kilometer til ”Bounty”-stranden Es Trenc, hvor forholdene er meget større. Dele af stranden Es Trenc er forbeholdt nudister.

I og omkring Cala d’Or findes mange muligheder for den aktive turist. Her tilbydes de fleste former for vandsport, tennis, squash, dykning og minigolf. Er man til rigtig golf ligger der en stor golfbane i Val d’Or, kun ti kilometer uden for byen.

Cala d'Or’s atmosfære er eksklusiv, uden at den virker snobbet eller dyr. Selvom byen i de senere år er vokset, er udbygningen sket med stor respekt for den oprindelige by. Byen består derfor udelukkende af lave hvide spanske hacienda’er, som ligger i frodige, skyggefulde omgivelser. Ingen beton-hotelkomplekser her.

Se ferieboliger i Cala D'or