- Udlejning af ferieboliger over hele Mallorca - Mere end 150 villaer, fincaer og lejligheder

Tlf. +45 27 31 37 05
info@bellamallorca.dk

Mere om Mallorca

Søg via husnummer:

Deia

Engang var byen Deia på Mallorca blot en lille bjergby, 210 meter over den stenede kyst. På bjerget Es Puigs skråninger boede kun nogle få hundrede indbyggere i små naturstenshytter med teglstenstage.

Indbyggerne arbejdede enten i de terrasseformede marker, eller sad i skyggen og syede sko eller flettede stolesæder. Dog bemærkede en rejsehåndbog fra år 1878 at ”...et af byens hovedtræk er dens forsamling af sære og excentriske udlændinge.” Det skulle vise sig at være en nærmest profetisk beskrivelse af Deias fremtidige skæbne.

Op igennem det 20. århundrede tiltrak den lille by nemlig stadig flere ”sære” udlændinge, i form af blandt andet forfattere, billedkunstnere og skuespillere. Blandt andet har forfatteren Robert Graves og kunstneren Pablo Picasso boet i byen.

I dag er Deia naturligvis stadig en lille bjergby, men meget er forandret. Her bor nu små 900 indbyggere, hvoraf hovedparten menes at være udenlandske tilflyttere, hvoraf flere er kendisser, som fx Bob Geldorf, Richard Branson og Sting. Huspriserne er steget voldsomt, så ikke engang de lokale længere har råd til at købe deres eget hus. Alt i Deia er forholdsvist dyrt. Deia er en meget smuk by, bygget på plateauer ned ad bjergskråningerne, og absolut et besøg værd, byen Deia kan med fordel besøges med en lejebil.