Sant Pere

Sant Pere
Der ligger to strande på Alcúdia-halvøen, som er nemme at komme til i bil, men alligevel langt mindre besøgte end Alcúdia stranden. Strandene ligger i to små bugter ved bebyggelsen Mal Pas, og som de eneste på Alcúdia-halvøen har de fint, hvidt sand. Kombineret med en flot udsigt henover bugten til Formentor-halvøen, er det nemt at forstå, hvorfor disse strande er meget populære, specielt blandt de lokale.
Man kommer først til Platja de sa font de Sant Pere, som er den mindste af de to strande, men også den mest besøgte, da der her findes faciliteter som WC og strandbar. Ved at fortsætte hen over klipperne mod vest (eller tage vejen bagved) kommer man til Platja de sa font de Sant Joan, som ingen faciliteter har. Da den samtidig er større, er der her en bedre chance for at finde et stykke frit sand. Der ligger nogle huse rundt om Sant Pere, hvorimod Sant Joan er omgivet af klitter.
Strand: Fint, hvidt sand
Størrelse:
80 m lang, 80 m bred
Adgangsforhold:
Parkering i boligområde bag stranden
Besøgende: En del
Faciliteter: WC, strandbar
GPS koordinater: 39° 51’ 52” N - 3° 8’ 15” E
 
Vejen til strandene:
Kør mod Mal Pas og Victoria fra Alcúdia by. 1.2 km efter sidste hus i Alcúdia kommer man til en lille rundkørsel. Tag den sidste vej ud, dvs. drej ned mod venstre. Efter 300 m kommer Sant Pere nede mellem husene, og efter yderligere 300 m nås vejs ende, en P-plads ved Sant Joan.

Vi er et udlejningsbureau som udlejer ferieboliger i hele Europa.

Vores ambition er give vores kunder og husejere den bedste service på markedet.

 

 

Bella Mallorca
Havnbjerg Center 3
DK-6430 Nordborg
Tlf: +45 77 34 70 75

Email: info@bellamallorca.dk