Billeje på Mallorca og det øvrige Spanien:

For at få mest muligt ud af sin ferie på Mallorca, anbefaler vi hos Bella Mallorca, at man lejer en bil. På denne måde har man friheden til at kunne se ting, når man vil og samtidig undgå ”spildtid” ved at skulle vente på offentlig transport og lign.

Hvor gammel skal man være for at leje en bil i Spanien:

Man skal være minimum 21 år for at leje en bil i Spanien, hvor nogle biludlejningsfirmaer kræver en minimumsalder på 23 år. Her kræver flere af de andre et ”ung-fører gebyr” for fører under 25 år.  

For at leje en bil i Spanien skal man ligeledes have et gyldigt kørekort. Her er det danske kørekort gældende i hele EU (vær dog opmærksom på lokale alderskrav). Vær sikker på at have jeres plastik kørekort med, eftersom de fleste biludlejere ikke godtager det midlertidige papir-kørekort.

Parkering:

Generelt gælder de samme parkeringsregler i Spanien som de gør i Danmark. Ift. Mallorca vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er forbudt at køre-og parkere i den gamle bydel i Palma de Mallorca.
Ligeledes skal man være opmærksom på de blå linjer langs kantstenen, som indikerer at man skal betale for at parkere på stedet ved en parkerings automat i nærheden.

Generelle færdselsregler i Spanien:

Hastighed i Spanien:

Alle hastigheder angives i km/t ligesom i Danmark.

Landevej - motorcykel og personbil: 90 km/t.
Landevej - personbil m. hænger: 80 km/t.
Landevej - autocamper over 3,5 t: 80 km/t.

Motorvej - motorcykel og personbil: 120 km/t.
Motorvej - autocamper under 3,5t: 100 km/t.
Motorvej - autocamper over 3,5t og personbil m. hænger: 90 km/t.

Generel færdselslovgivning i Spanien:

  • Mobiltelefoner er strengt forbudt at anvende under kørslen.
  • Nærlyset skal være tændt ved dårlig sigtbarhed om dagen. Motorcykler skal dog have nærlyset tændt hele dagen.
  • Cyklister har altid forkørselsret.
  • Brug altid blinklyset.
  • Føren og alle passagerer skal have sikkerhedssele på.
  • Børn under 12 må ikke sidde på forsædet.
  • Børn under 12 år og under 135 cm skal sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres højde og vægt.
  • Promillegrænsen: reglerne er som i Danmark. Dog gælder det for bilister, der har haft kørekort under 2 år, at promillegrænsen er 0,3.

Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.

Hvor kan man leje biler på Mallorca:

De fleste vælger at leje en bil i lufthavnen i Palma de Mallorca, hvor der dagligt bliver udlejet mere end 1000 biler. Det er også derfor, de fleste biludlejningsbureauer har deres virksomhed her. Det er dog muligt at leje en bil via sit hotel eller direkte hos biludlejningsselskaberne i de større turistbyer som f.eks. Cala d’Or, Alcudia og Santa Ponsa. Her har Avis f.eks. lokale kontorer.

Hvilke forsikringer skal man have:

Hos Bella Mallorca anbefaler vi at man altid får sin lejebil forsikret, når man rejser som turist på Mallorca. Flere af forsikringerne hos bl.a. Avis kan tilkøbes for alt fra 25 kr til 125 kr pr forsikring om dagen. Disse forsikringer reducerer selvrisikoen til 0 kr.
Det er selvfølgelig op til den enkelte lejer og dennes risikovillighed at vurdere, hvilken forsikring man skal gå med.

Hos Bella Mallorca har vi desværre hørt om folk, som har fået en dårlig oplevelse på ferien, hvor en bil har ridset deres lejebil og de derfor er blevet trukket penge i depositum, selvom de ikke havde nogen indvirkning på den modkørende bilists kørsel.

Skal bilen lejes hjemmefra eller på Mallorca:

Vi anbefaler hos Bella Mallorca, at man bestiller bilen hjemmefra via biludlejningsfirmaets egen hjemmeside. På denne måde er man derfor sikret sin bil, når man ankommer til Mallorca. Alternativt kan man gå over til skænken og se, hvilke biler de har ledige. Disse biler passer måske ikke til jeres behov, hvorfor vi ser det mest gunstigt at bestille online hjemmefra.

Generelle fælder ift. biludlejning på Mallorca:

Hos Bella Mallorca anbefaler vi, at man altid tager billeder af bilen før og efter man afleverer bilen. På denne måde kan I møde et eventuelt krav om erstatning med den nødvendige dokumentation.

Ligeledes anbefaler vi, at man altid afleverer lejebilen med en fuld tank (jo mindre andet er aftalt). Ikke nok med at man får trukket resterende brændstof fra sit depositum, man kan også blive mødt af et ”påfyldningsgebyr” på flere euro.  

 

Overvejer I en ferie på Mallorca? Se vores feriehuse her:

 

Læs også: hvordan kommer man med fly til Mallorca

 

Kilder:

https://www.avis.dk/avis-produkter/biludlejningskontorer/europa/spanien/mallorca#

https://fdm.dk/alt-om-biler/koer-selv-ferie/regler-udlandet/faerdselsregler-spanien

 

.